6 enkelte øvelser der løfter energien
Dårligt humør, træthed, flad for energi … og jeg kunne blive ved!
Vi kender alle disse fornemmelser og følelser. Nogle gange er de forbigående, andre gange hænger de fast på os som en tung overfrakke, vi ikke kan få af!
I disse tider fyldes mange af os også med bekymring over fremtiden, fordi den er så uforudsigelig.
- Hvornår må jeg se flere af de mennesker, jeg holder af?
- Mister jeg mit arbejde?
- Hvornår mon børnene får lov til at komme i skole igen?
- Hvornår kan ældre og andre i risikogruppen bevæge sig frit rundt i samfundet igen uden at være bekymret for smitte?
- Hvornår bliver hverdagen normal igen?
Bekymringer og tankemylder er ofte årsagerne til, at vi bliver i dårligt humør, at vi bliver trætte, og at vi føler os drænet for energi.
Når humøret er påvirket, fyldes vi ofte af negative følelser, som kan påvirke vores sundhed.
Jeg har lavet et kort onlineforløb, hvor du får adgang til 6 forskellige teknikker og øvelser, som kan hjælpe dig med at holde dine bekymringer nede, give dig en god energi og finde den indre ro, som de fleste af os savner lige nu.
-
Yoga, der gør dig glad
- Når du bevæger dig, øger du dit energiniveau, og kroppen producerer endorfiner, lykkehormon, som er kroppens egen smertestiller og giver en følelse af lyst og energi. Lav yogasessionen et par gange om ugen. Det er ikke en god ide at lave denne session, lige inden du skal i seng, da den er energigivende.
-
Vende batterier
- Når du vender batterier, vil du mærke et løft i din energi og få en bedre koncentrationsevne, og du vil tænke mere klart. Vi kan alle drage stor fordel af at vende batterier dagligt og gerne flere gange om dagen. Hvis du vil være rigtig god ved dig selv, så prøv at vende batterier hver time i en uge, og mærk forskellen.
-
Taknemmelighedsmeditation
- Når du er taknemmelig, er det næsten umuligt at være bekymret eller i dårligt humør. Lav denne øvelse, når du trænger til at blive mindet om at være taknemmelig, f.eks. om morgenen eller lige inden du skal i seng.
-
Elsk dig selv
- At elske sig selv kan være rigtig svært. Det kræver tid og tålmodighed at lære at elske sig selv, men det er værd at give det en chance, for når du elsker dig selv, bliver din livskvalitet hurtigt bedre. Dette er en øvelse, som kræver, at du kan sætte dig et roligt og uforstyrret sted.
-
TFT for bekymringer
- Tankefeltsterapisession, hvor vi sænker eller helt fjerner det ubehag, du måtte have ved at have mange bekymringer og være i dårligt humør. Lav denne øvelse, når du sidder i ubehaget, da det giver den største effekt.
-
Energiøvelser inspireret af Donna Eden
- Fysiske energiøvelser, som du kan lave, lige når du har lyst. Prøv dem igennem, og find dem, der passer bedst til dig. De kan med fordel laves flere gange om dagen og er en rigtig god "opkvikker"-mulighed, hvis du står i en situation, hvor du har brug for ekstra energi. Det kunne f.eks. være lige før eller efter et møde efter eller måske ud på eftermiddagen, når blodsukkeret falder.
Alt dette får du for kun 149,- og så er det dit til evigt eje. Køb her