Reg. Psykoterapeut
Jeg er meget glad for og stolt af min nye titel, og jeg glæder mig til at byde endnu flere klienter indenfor i klinikken og hjælpe dem med at finde løsninger og svar på de ting, som kan gøre livet svært.
Den type psykoterapi jeg tilbyder, er det, man kalder kropsorienteret psykoterapi. Min holdning er, at krop, sind og sjæl hænger sammen, og for at løse problemerne i f.eks. sindet er vi nødt til at have kroppen med, og dette gælder naturligvis også den anden vej.
Udover samtaleterapi så kombinerer jeg behandlingerne med yogaøvelser, manuelle teknikker, åndedrætsøvelser og massage.
Mine specialområder er stress-relaterede udfordringer i livet, problemer med relationer og stofskifteproblematikker.
Som noget helt nyt, har jeg startet et nyt samarbejde op med Aabyhøj Osteopati, hvor jeg vil være om mandagen. Jeg udbyder kun psykoterapi i Aabyhøj.
Adressen er: Klamsagervej 29, 2 sal, 8230 Aabyhøj
De andre dage vil jeg fortsat være på Bondehaven 19D, 8541 Skødstrup, og her tilbyder jeg både psykoterapi, massage og yoga.